Vi er glade for at meddele, at Esoft Group og EFKT snart vil tage hul på en spændende virksomhedsrejse. Efter over 20 år som stolte odenseanere, er det besluttet at der skal tages et skridt i en ny retning og hovedkontoret flyttes til Harvings Pakhus i København SV.

Group CEO Ian Holmgaard udtaler: “Vi glæder os til at rykke teltpælene op fra vores ophav i Odense og forsætte vores eventyr i Hovedstaden, hvor vi stræber efter at bringe vores virksomhed til nye højder”.

“Der er ingen tvivl om, at Harvings Pakhus er det helt rigtige kontorfællesskab for Esoft og EFKT. Det er et indbydende og motiverende miljø, som virkelig giver os gode muligheder for at vokse og udvikle os. Med vores baggrund i mæglerbranchen vægter vi de fysiske rammer virkelig højt. Vi værdsætter derfor, at der ikke er gået på kompromis med kvaliteten og giver os muligheden for hver dag at møde ind til lokaler, som virkelig taler til vores sanser”.

Med en stor del af medarbejderne, der kommer fra Fyn, er placeringen ikke tilfældig. Hurtig adgang til motorvejen og kun kort afstand til storbyens mange fordele og pulserende liv. Derudover er den nemme adgang til lufthavnen og overnatningsmuligheder på Scandic afgørende for de svenske og norske kollegaer.

Harvings Pakhus ejes og udvikles af Barfoed Group, og koncerndirektør Frederik Barfoed glæder sig meget til samarbejdet med Esoft/EFKT, og udtaler ”Vi kender Esoft fra vores gode samarbejde om fotografering af både erhvervslokaler og boliger til leje, så det glæder os meget, at vi snart kan byde Esoft/EFKT velkommen i Harvings Pakhus.”

Harvings Pakhhus

High end kontorlejemål

ADRESSE

Harvings Pakhus
Scandiagade 8
2450 København SV

UDLEJER

Barfoed Group
Nedergade 35
5000 Odense C
www.barfoedgroup.dk

Kontakt

Erhvervschef
Jan Kristensen
(+45) 20 92 34 43
jk@barfoedgroup.dk​​

Barfoed Group

© Barfoed Group 2024 · Alle rettigheder forbeholdes ·  Datapolitik