Parkeringspladser til leje
Ejendommens parkeringsforhold er særdeles gode, hvilket er en stor fordel i dagligdagen for virksomhedernes egne medarbejdere, men også for kunder, besøgende og andre gæster, som gerne vil parkere tæt på, idet der tillige ligger et parkeringshus lige på den anden side af Scandiagade.
Harvings Pakhus tilbyder parkering på terræn eller i parkeringskælder. Der er parkeringspladser på ejendommens grund og i ejendommens parkeringskælder, samt parkeringspladser til leje i parkeringshuset lige på den anden side af Scandiagade.
Parkeringspladserne på ejendommen er til fordeling mellem lejerne i begge bygninger – Scandiagade 8 og Sydhavns Plads 12 – og udlejer kan aktuelt oplyse nærmere om, hvor mange pladser der kan lejes i relation til lejemålets bruttoareal.
For at sikre, at parkeringspladserne er til rådighed for dem, som har ret til disse, så vil Q-Park udføre professionel parkeringskontrol.
Der vil blive etableret en digital registrering af nummerplader, såvel for de faste brugere, som for gæster til huset, og hver lejer bestemmer selv, hvor mange af sine pladser, lejer vil anvende til gæsteparkering.
Vil du høre nærmere om leje af kontor og parkeringspladser til leje i Harvings Pakhus, så finder du kontakt informationer ved at klikke her…